Vejledende afstande fra centrum til centrum

Vejledende afstande fra centrum til centrum


 

Roloddet i Aale

Byggegrunde på lukket villavej i færdigetableret udstykning tæt på Gudenåen

  • Priser fra kun 175.000 kr.

  • Udlagt fjernvarme i 2024

  • Grundstørrelser fra 898 m² til 1.115 m²

  • Gå- og cykelafstand til skole, børnepasning, SFO og Minihal

  • 10 min. til Midtjyske motorvej - 6 større byer inden for 45 min. kørsel

  • Velfungerende lokalsamfund med aktivt foreningsliv

  • Moms og tilslutningsafgifter til el, vand og spildevand er betalt (ikke Fjernvarme)

 

Udstykningen ligger i den sydlige del af Aale, 800 meter fra skole og børnehave på en færdigetableret lukket villavej. Her er der kun tre grunde tilbage med priser fra kun 175.000 kr. Der er netop udlagt fjernvarme i hele området.

 
 

 Bo i Aale

 

Denne hyggelige lille by rummer både nybyggeri, skole, børnehave og dejlige oplevelser i et naturskønt område.

Med Aale bæk løbende igennem byen og ud i Gudenåen er naturen ganske tæt på. I byen er Multi Mini hallen et godt eksempel på byens sammenhold, da den er bygget af frivillig arbejdskraft. Hallen indbyder til både idræt, musik og hyggeligt samvær. Sammenholdet i byen er også tydeligt i de mange foreninger og aktiviteter, som man kan være en del af, hvis man har lyst.

Læs mere om Aale på www.hedenstederne.dk

 

 Skole og børnepasning

 

Skole og institutioner

Aale Hjortsvang Børneby består af skole, børnehave og SFO i en fælles institution.

Børnebyen er et lille sted med 80 elever på skolen, 30 børn i børnehaven og 35 børn i SFO’en. Skolen har 0.-6. klasse. Herefter flytter børnene over i Rask Mølle skole med klassetrin fra 7.-9. klasse.

Aale Hjortsvang Børneby er et lille sted med et stort fællesskab, hvor alle kender hinanden. Børnebyen ligger i et naturskønt område med et engageret lokalsamfund. Disse rammer giver grundlag for målene om at:

  • Alle børn hver dag fagligt og socialt dygtiggøres, trives og glædes fra de starter i børnehave til de skal videre efter 6. klasse.

  • Skabe helhed gennem en synlig og naturlig sammenhæng i børnenes udvikling i deres skift mellem dagtilbud, skole og fritid.

Børnebyen arbejder efter værdierne trivsel, kvalitet, ansvarlighed og innovation

Besøg Aale-Hjortsvang børnebys hjemmeside

Besøg Rask Mølle skoles hjemmeside


Dagpleje

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit lille barn. I dagplejen vil dit barn være sammen med den samme voksne hele dagen og være en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

I området findes også en stordagpleje med 10 børn og 3 voksne.

Her får du dagplejens nærhed og trygge miljø i kombination med stor fleksibilitet og fine muligheder for oplevelser i både større og mindre grupper.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune og se profiler på de enkelte dagplejere i området.

aale-hjortsvang-skole.jpg
 

 Materiale og dokumenter

 
 

 Køb og reservation